Forord

Tom_Lund2.jpg
Formand for Danmarks Cykle Union Tom Lund.

Dette års danske mesterskaber på landevej finder sted i perioden 25. - 28. juni i Sønderborg.

Danmarks Cykel Union og Sønderborg Cykle Klub er stolte af at kunne byde det cykelglade Danmark til nogle spændende dage i historisk terræn i denne interessante del af Danmark. Vi har i de senere år set en spændende udvikling af vore klubber og sport i det sønderjyske og så sent som sidste år var Sønderborg værtsby ved afslutningen af 2. etape af Post Danmark Rundt. Denne opgave blev løst perfekt, så jeg tør godt love ryttere, officials og tilskuere et veltilrettelagt DM på en både publikumsvenlig og krævende rute i den smukke, historiske omegn af Sønderborg.

Vi ser en cykelsport i fremgang og med sportslige resultater vi ikke har set i mange, mange år. En lang række af talenter står på spring til at true den unge, men allerede veletablere top af landevejsryttere i Danmark. Så det bliver en spændende DM-uge vi får at se i Sønderborg i slutningen af juni måned.

Sønderborg og omegn er en spændende del af Danmark at besøge, og jeg ved at udover alle i Sønderborg Cykle Klub, så er byen med byråd, Handelstandsforening og turistråd alle opsat på at byde både deltagere og tilskuere på en komplet oplevelse under DM-ugen.

Lad mig afslutningsvis takke Sønderborg for at arrangere dette års DM – og på alles vegne i Danmarks Cykel Union byde alle elskere af cykelsporten velkommen i Sønderborg i juni måned.

Tom Lund
Formand for Danmarks Cykle Union


    4036  reads